Foreningen har hjemsted i
Kulturhuset i Farum,
Stavnsholtvej 3

 

Lidt om foreningen

 Hvad/hvem er Miniatureforeningen 'mini'?
 
Miniatureforeningen ’mini’ blev oprettet den 22/2 2006 og vores formål er at fremme interessen for miniaturer i skala 1:12 og andre anerkendte forhold, f.eks. 1:24 og 1:144. 

Foreningen har over 130 medlemmer. Foreningen har valgt en bestyrelse på 5 personer og 2 suppleanter. Vi afholder generalforsamling hvert år i 1. kvartal. 
 
Vi samles ca. 1 gang om måneden i kulturhuset i Farum, hvor der arbejdes med små projekter, læses miniatureblade og snakkes. Der serveres gratis kage, men kaffe/te/krus tager vi selv med. Som medlem kan du deltage i vores møder og arrangementer.
 
Der arrangeres forskellige spændende udflugter.
 
I november/december måned afholdes alle tiders hyggelige julefest med dejlig mad og bankospil med flotte gaver.
 
Foreningen udsender et nyhedsbrev 3 - 4 gange om året. Det sendes pr. mail eller med posten.

Miniatureforeningen 'mini' er til for medlemmernes skyld og vi er meget åbne for forslag og gode ideer, som kan være af interesse for os med hang til de små ting.